Selvfølgelig må en kvinde bestemme over sin egen krop, hvordan hun vil behandle den, og hvem hun vil hengive sig til. Og det er nok en sag, der er værd at slås for. Mange kvinder sulter sig det meste af livet, fordi deres taljemål ikke lever op til standarden, og mange unge piger tror, at de har pligt til at gå i seng mede deres kæreste, selv om de ikke har lyst til det. Kvindekroppen behøver beskyttelse - også på vore fredelige breddegrader.
Men argumentet kan bare ikke bruges, når det gælder abort. Når man bliver gravid bliver ens krop et midlertidigt opholdssted for et lille nyt menneske med en lille selvstændig krop, som har krav på samme beskyttelse som ens egen. Barnet kan godt nok ikke klare sig selv og er i dyb afhængighed af sin mor, men giver dette, at nogen er afhængig af os, fuld råderet over deres liv? Det er vel en tankegang vi forlod i den vestlige verden, da vi opgav slaveriet.
Kvindekroppen vinder ingen respekt ved abort, tværtimod. Ethvert menneske har krav på beskyttelse og omsorg alene fordi det er til - det må gælde både kvinden og barnet.
