Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

12 juli 2011

Boykot fostertjek

Der er for hvert år stadig flere kvinder, der søger om tilladelse til abort efter 12. uge, fordi fosterundersøgelser har vist, at deres barn har et handicap. Det viser de nye tal fra Abortankenævnet. Samtidig beretter Dansk Cytogenetisk Centralregister, at antallet af børn født med downs syndrom nu er rekord lavt.

Det er blevet en naturlig rutine for gravide at få deres børn tjekket for kromosomfejl tidligt i graviditeten, og tallene viser, at det også er blevet en naturlig rutine at få dem fjernet, hvis de fejler noget.

Men et er tal, noget andet er følelser og brutal virkelighed. Hvordan har alle disse mødre det? Man kan umuligt forestille sig andet end, at det må være en frygtelig beslutning at skulle tage. Abortansøgerne er jo alle kvinder, der har ønsket sig et barn, har glædet sig, da den første morgenkvalme meldte sig og nydt at maven voksede.

Hvad er det, der får mødre til at søge om tilladelse til at få deres elskede barn slået ihjel? Hvorfor er en kromosomfejl så voldsom en ulykke, at forældre kaster al omsorg og beskyttertrang overbord for at undgå den.

En far, der selv har en dreng med downs syndrom, skrev for nylig til mig: Jeg mener, at tilbudet om scanning af fostre med henblik på en eventuel abort let bliver manipulerende. Fravælger vi for børnenes skyld, nej. Fravælger vi for forældrenes skyld, næppe, de aner ikke hvad de tager stilling til! Jeg mener den væsentligste årsag til fravalget er samfundsøkonomi. 

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Ved forældre hvilken 'Pandoras æske' de åbner, når de siger ja til at få deres barn tjekket? At det kan være svært at sige nej til moderkagebipopsien, hvis tvivlen først er blevet vagt ved nakkefoldsscanningen? Og hvis moderkagebiopsien bekræfter mistanken om, at barnet har downs syndrom, ved forældre da, hvor svært det er midt i chok og sorg at mobilisere styrken til at undersøge, hvilken ny opgave, de nu står overfor, når omgivelserne står klar med den lette løsning - at få det hele hurtigt overstået ved en abort?

Lad os boykotte alle disse scanninger, vi som forældre har fået tilbudt af vore lovgivere, fordi de tjener sig hjem, hvis vi pligtskyldig aborterer de downs-børn, der bliver fundet. Lad os kæmpe for alle vore børn og stå sammen om det!

Downs Syndrom er et alvorligt handicap. Men intet menneske er en diagnose, og ethvert menneske er værd at slås for.

Kerstin Hoffmann