Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

09 marts 2012

Mødre skal have lov til at slå nyfødte ihjel, siger etikere

Nyfødte er ligeså 'moralsk irrelevante' som aborterede fostre, så mødre skal have lov til at slå deres nyfødte ihjel, hvis de ønsker det. Dette standpunkt fremføres af filosof og medicinsk etiker Dr. Francesca Minerva og bioetiker Dr. Alberto Giubilini i artiklen After-birth abortion: Why should the baby live? offentliggjort i Journal of Medical Ethics.
Artiklen argumenterer for, at den nyfødtes moralske status svarer til fosterets i den forstand, at begge mangler de egenskaber, der retfærdiggør at et individ tilkendes ret til livet. Læs fra Couriermail.com.
I artiklens resume står bl.a.:  "Abort er bredt accepteret selv af grunde, der ikke har noget med fosterets helbred at gøre. Ved at vise, (1) at hverken fostre eller nyfødte har samme moralske status som faktiske personer, (2) at det faktum at begge er potentielle personer er moralsk irrelevant og (3) at adoption ikke altid er i de involverede personers bedste interesse, argumenterer forfatterne for at det, der kaldes 'efter-fødsels-abort' (drab af nyfødte) burde være lovligt i alle de tilfælde, hvor abort er det, inklusive de tilfælde, hvor den nyfødte ikke er handicappet."
Forsvar for drab på nyfødte er ikke noget nyt i moderne etisk tænkning. Filosoffen Peter Singer er blevet verdenskendt for sine nytteetiske synspunkter, der forsvarer abort og aktiv dødshjælp udfra tanken om, at et menneskeliv kun er bevaringsværdigt, hvis det gavner nogen.
I et modsvar til artiklen fra Minerva og Giubilini beskriver professor i teologi, Charles C. Camosy, Fordham University in New York City, forsvaret for drab på ufødte som et tegn på, at den jøde-kristne påvirkning af kulturen er ved at vige. Læs Retten til Livs kritiske analyse: Efterfødselsabort - et modsvar skrevet af cand. theol. Søren Stidsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar