Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

30 september 2013

Det er ikke os, der afsporer debatten

I Kristeligt Dagblads leder onsdag d. 25 d.s. skriver man, at ”Abortdebatten afspores”. Retten til livs aktion med opsætning af 16000 kors kritiseres således: ”Dermed siger Retten til Liv jo også indirekte, at nogen har skyld for de 16.000 dødsfald … Det er det problematiske ved aktionen. Man placerer en kollektiv skyld … Udfordringen er at ’sige sandheden’ uden at fordømme de aborterende.”
Men i virkeligheden er det lederskribenten (hhh), der afsporer debatten, ja, man kan ligefrem sige, at han forsøger at kvæle den. Når man imødegår enhver kritik af den fri abort med, at man indirekte ”fordømmer de aborterende”, betyder det jo i praksis, at man slet ikke kan diskutere den fri abort, og det kan jo ikke være rigtigt. I denne forbindelse skal det heller ikke overses, at hvis vi ikke havde rejst de 16.000 kors, var der slet ikke blevet nogen debat.
De 16.000 kors på korsmarken repræsenterer ikke 16.000 kvinder, men 16.000 børn. Vi har netop med denne aktion ønsket at fokusere på de uskyldige børn, og det mener jeg er lykkedes. Vi har ikke på noget tidspunkt talt om kvinderne og vil derfor ikke have skudt i skoene, at vi ”håner kvinder”, som Christian Raabjerg Madsen på samme side i KD formulerer det.
Med korsmark-aktionen har Retten til Liv overhovedet ikke ønsket at placere nogen skyld. Aktionen er fremadrettet og ikke bagudrettet. Vores ærinde er at få standset den fri aborts fortløbende vanvid, der hvert år koster 16.000 børn livet her i landet. Det ville være dejligt, hvis folk forsøgte at forholde sig til dette i stedet for at ”afspore debatten”.

Af: Formand for Retten til Livs 40-års udvalg, Helge Hoffmann, Ørslevklostervej 76, 7840 Højslev

Kristeligt Dagblad 28. september 2013

26 september 2013

Hvorfor forarger det, når Retten til Liv vil synliggøre barnet - den svageste part i abortdebatten?

16.000 kors langs den midtjyske motorvej har endnu engang bragt sindene i kog. Abort må ikke problematiseres … det er et angreb på kvinders ret til at bestemme over egen krop ...  hele den retorik med, at abort er drab og mord, er noget, der pådutter kvinder skyld ...  og et forbud vil ikke føre til færre aborter, bare gøre det mere usikkert at få abort.

Det er så forstemmende - kommer vi aldrig videre? Hvorfor vil ingen forholde sig til det spørgsmål, som de 16.000 kors stiller - hvad er disse børn værd? For det er dette, vi åbenbart er uenige om i dette land. Hvis et ufødt barn blev betragtet som en lille medborger, der har krav på vores beskyttelse, så fandt vi jo løsninger på alt det, der i dag får kvinder til at ønske en abort. Det andet er udenomssnak!

Kvindens krop er jo helt indlysende hendes egen hvad angår, hvem hun vil gå i seng med hvornår. Men det nye liv, hendes biologi sætter hende i stand til at bære, er både genetisk og socialt en gæst. Børn er ikke ejendom! Måske venter hun en ny lille kvinde - hvorfor får hun ikke noget valg?
Og hvordan skulle en bestemt retorik omkring abort kunne give skyldfølelse, hvis ikke skyldfølelsen er der i forvejen? Og hvorfor tager man ikke denne tunge følelse mere alvorligt? Enhver mor ønsker dybt i sit hjerte at beskytte sit barn. Hjælp hende dog med det i stedet!! Når det ansigtsløse samfund tillader fri abort sender det samtidigt et meget koldt signal: Vi er helt indifferente i forhold til dit barn - tag livet af det, hvis du vil, eller behold det, hvis du vil - det styrer du bare selv.  Det ligger der en meget stor ensomhed i, hvis man står i en vanskelig situation.
Der er tre stater i EU, hvor abort er helt eller næsten helt forbudt, nemlig Irland, Polen og Malta, og der er intet, der tyder på, at kvinder i disse lande har en ringere sundhed end kvinder i lande med adgang til abort. Tværtimod. I FN's opgørelse over mødredødelighed verden rundt klarer disse tre lande sig enten bedre eller på linje med de nordiske lande og langt bedre end f.eks. Frankrig, England og USA som alle har en liberal abortlov.

Lad os dog forholde os til det egentlige. Fri abort koster 16.000 små menneskeliv hvert år! Er det virkelig sådan vi vil leve i Danmark?

14 september 2013

Nyt screeningstilbud jagter fostre med genetiske sygdomme

Danske hospitaler finder langt flere genetiske sygdomme end tidligere på grund af en ny og mere finmasket genetisk analyse-metode, skriver Kristeligt Dagblad. Undersøgelsen tilbydes forældre, hvor den tidlige scanning giver mistanke om misdannelse, fordi en misdannelse kan være et symptom på, at fosteret har en genetisk lidelse.

Undersøgelsens positive gevinst skulle være, at den kan 'redde' nogle af de børn, der har en misdannelsen, men ikke en genetisk lidelse, idet flere forældre, ifølge lægerne, tør gennemføre graviditeten, hvis de ved, at barnet ikke også bliver f.eks. retarderet. Modsat kunne man argumentere, at man med den nye metode giver forældre endnu flere oplysninger, risici og skrækscenarier at forholde sig til, og at samfundets accept af det anderledes, svage og sårbare svinder ind.

For alle disse fostertjek er jo skruen uden ende! Vi avler i dag mennesker, som landmænd avler dyr, kasserer de dårlige og beholder kun dem, der yder mest. Men er det sådan, vi vil leve? Er det sådan et samfund vi ønsker os?

Lad dog alle børn leve! Hvis man ikke kan håndtere risikoen for at sætte et handicappet barn i verden, så kan man jo fravælge det biologiske forældreskab og i stedet adoptere et barn, der ikke fejler andet, end at det mangler et kærligt hjem.