Hvad er et passende antal aborter?

”16.000 aborter - det er alt for mange”, sådan har den overraskede og spontane reaktion været fra rigtig mange mennesker på Retten til Livs opstilling af 16.000 kors langs E45 i Midtjylland. Det er på alle måder lykkedes at slå dette tal fast i en tid, hvor abort nødigt diskuteres.
Men hvad ligger der bag dette udsagn - for mange aborter?  Hvad er et passende antal?

Man kender jo udtrykket andre steder fra. Der er f.eks. altid for mange trafikdræbte, for bare en er en for meget, og det får samfundet til at sætte en lang række forebyggende foranstaltninger i værk for at nedbringe antallet. Og når et trafikdrab er en konsekvens af uansvarlighed, så viger samfundet ikke tilbage for at straffe de skyldige, selvom disse personer sandsynligvis har det svært nok i forvejen. Det sker af respekt for det liv, der er blevet slået ihjel.

Og denne tankegang gennemsyrer lovgivningen, hvor menneskeliv trues eller krænkes. Det enkelte menneske skal beskyttes og derfor følges forbud og forebyggelse ad.
Men ikke når det gælder abort.

Jeg forstår ikke logikken. Hvis abort er en acceptabel løsning på et problem, som hele samfundsstrukturen støtter, hvorfor så bekymre sig om antallet? Hvis, på den anden side, dette uhyrlige tal taler til samvittigheden, hvorfor så ikke bare overveje om det måske er den fri abort, den er gal med?

De 16.000 kors repræsenterer først og fremmest 16.000 børn, der ikke blev set og taget vare på af samfundet, for at sige det på den pæne måde. Det giver ganske enkelt ikke mening at operere i, hvor mange af disse, det vil være passende at svigte - vi er nødt til at slås for dem alle sammen!