Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

23 november 2013

Mænd bør da også have fri abort?


Anne Sophia Hermansen, klummeskribent i Berlingske Tidende, har vakt forargelse med sin opfordring til KVINFO: Kvinder har fri abort, og det skal mænd også have. Mænd skal have mulighed for “fri juridisk abort”, dvs. manden skal inden for de første tre måneder kunne vedkende/frakende sig faderskab. Vælger kvinden at få barnet uden mandens samtykke, er barnet alene moderens, og hun bærer det økonomiske og juridiske ansvar.

Men hvad er der at blive forarget over? Hvilken appel til mandens ansvar kan ikke vendes mod kvinden? Kvinden, der ikke bare kræver ret til at frasige sig sit barn, men også til at tage dets liv.

Dette forslag udstiller på alle måder rettighedskulturens kynisme. Min ret til et godt liv. Og denne kultur er død og kold, for den har mistet det allervigtigste - næstekærligheden som fundament. For hvis vi ikke behøver at tage vores ansvar på os, når det gælder at beskytte det værgeløse, ufødt barn, hvorfor så i alverden tage det på os, når det gælder langt mere besværlige personer? De hjemløse, de handicappede, en kæreste, man er træt af ...

Lad os i stedet starte en ansvarskultur, hvor vi alle er optaget af, at vores næste får et godt liv - også vores lille ufødte næste.



1 kommentar:

  1. Kerstin Hoffmann skriver:

    "Dette forslag [om fri juridisk abort] udstiller på alle måder rettighedskulturens kynisme. Min ret til et godt liv. Og denne kultur er død og kold, for den har mistet det allervigtigste - næstekærligheden som fundament."

    Ja. denne rettighedskultur er skræmmende destruktiv - den lokker med løfter om den enkeltes frihed, men fører død og fortvivlelse med sig, hvilket fx viser sig i aborter og ødelagte familier.

    For det moderne menneske er retten til selvbestemmelse vigtigere end hensynet til det andet menneske, hvadenten, dette andet mennesker er barnet i maven, ægtefællen - eller enhver anden. Den såkaldte "krænkelse" af den enkeltes "selvbestemmelse" og "rettigheder" bliver i en egoistisk, selvforgudende rus set som en større krænkelse, end krænkelsen af medmennesket - det kan næsten ikke blive mere kynisk og ondt.

    SvarSlet