Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

07 november 2014

Det er ikke nok med ord!

Kære Kristendemokrater. Det er godt at I ’vil kæmpe for livet’ og det er virkelig fint, at I har med i principprogrammet, at ’menneskets værdi er absolut og ukrænkeligt fra befrugtningen’. Men hvor er planen for, hvordan det skal ske? Har man misforstået Stig Grenov, når man læser, at planen er skrottet, fordi det er for svær en opgave?
Man forventer af et parti, at det fremlægger en plan for, hvordan det samfund, man kæmper for, ser ud.  I jeres tilfælde: Hvordan ser det samfund ud, der ved lov beskytter det enkelte menneske fra undfangelsen? Vi vil så gerne vide det og dele den fælles vision med jer og arbejde hen imod det.
Der er en masse politisk arbejde at tage fat på, for samfundet har mange fordele af, at man kan få kvinder til at løse deres problemer ved at slå deres børn ihjel. Hvis abort kriminaliseres, vil disse problemer komme op til overfladen og kræve en anden løsning.
Giv dog det etisk lammede folketing baghjul med en progressiv og nytænkende plan for, hvordan et moderne og retfærdigt samfund beskytter alle sine borgere - uanset størrelse, evner og alder - og som en naturlig konsekvens heraf for alvor hjælper den mor, eller den familie, der er presset.

03 oktober 2014

Amnesty International: Ingen menneskerettigheder til de ufødte.

Amnesty International kæmper for frihed og retfærdighed - men ikke for alle. I disse dage jubler organisationen over, at den spanske regering har droppet et lovforslag, der ville beskytte det ufødte menneske og begrænse adgangen til abort. Hvor er friheden og retfærdigheden for de ufødte?

Kvinden er den svage og undertrykte part i store dele af verden, og en af de omstændigheder, der gør kvinder sårbare, er, at det er dem, der sætter børn i verden. Den frihed, Amnesty International i denne forbindelse slår sig aggressivt op på, er friheden og uafhængigheden af sit afkom = fri abort.

Men hvordan er Amnesty nået frem til, at det ufødte barn er det menneske, der ikke skal beskyttes af rettigheder? Hvorfor kæmper man ikke for, at verdens kvinder beskyttes mod misbrug og overgreb og får den svangreomsorg, de har brug for? Hvorfor kæmper man ikke for, at alle verdens børn bliver budt velkommen og taget hånd om, som et fælles ansvar uanset, hvordan de er blevet til. Det var, hvad man ville forvente af en organisation, der er optaget af det enkelte menneskes værdi!

26 september 2014

For få børn

Fødselstallet rasler ned. Folk får ikke børn - enten kan de godt, men har ikke lyst lige nu, eller også kan de ikke, fordi de har udskudt det for længe. Der fødes nu så få børn, at den danske befolkning vil blive halveret inden for få generationer næsten uanset, hvad man stiller op.

Et pudsigt problem. Nu har man i over 50 år været optaget af jordens begrænsede ressourcer, frygtet overbefolkning og hyldet filosofien om, at kvinders adgang til fri abort er den bedste måde at styre befolkningstilvæksten på. Og så giver det pludselig bagslag. For med fri abort ophører det ufødte barn med at være et selvfølgeligt fælles ansvar og bliver i stedet et personligt og valgfrit forbrugsgode. Så kan man jo ikke undre sig over en befolkning, der kun tænker på sig selv.

Men hvad så nu. Kan man forestille sig, at nogen får øje på, at 15.000 aborter hvert år er et problem? Udfra en rent samfundsøkonomisk betragtning er det jo fuldstændig hul i hovedet, at slå sine egne små borgere ihjel, når vi nu er alt for få.

Desværre rækker min fantasi ikke så langt. Og for mig at se er det da heller ikke det samfundsøkonomiske, der er det væsentligste problem ved den fri abort, men dette, at man tager retten til at leve fra et lille menneske. Det er den uretfærdighed, der skal fjernes, for det er ganske enkelt forkert.

27 august 2014

Richard Dawkins: Umoralsk at føde barn med Downs syndrom


"Få en abort og prøv igen. Det ville være umoralsk at bringe det til verden, hvis du har et valg," skriver evolutionsbiologen Richard Dawkins på Twitter til en kvinde, der er usikker på, hvordan hun skal reagere, hvis hun får at vide, at hun venter et barn med Downs syndrom. Bemærkningen rejste en storm på Twitter, men Dawkins svarer: "Jeg vil ikke på nogen måde undskylde for at gå til et moralsk, filosofisk spørgsmål på en logisk måde. Der er en tid til følelser, og det er ikke nu." Den danske videnskabsdebattør Lone Frank erklærer sig enig: "Jeg mener, det er uetisk og selvisk af forældre at sætte et barn i verden, selv om de ved, at det kun kan få et skrækkeligt liv. De tænker mere på sig selv, på deres eget livssyn og på at kunne se sig selv som gode mennesker end på barnets tarv," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Og denne barske etik ligger desværre helt i tråd med den praksis, der er blevet hverdag i Danmark: 99 % af alle ufødte børn med Downs syndrom aborteres, og det er forældrene til den sidste procent, der oplever at stå med et forklaringsproblem.

Men hvad er det, der er gået galt?
Dawkins argumentation bygger på den fejlslutning, at det ikke er et lille menneske vi har med at gøre her. Intentionen er jo god nok. Lad os kæmpe for at begrænse lidelse og nød så meget vi overhovedet kan - men ikke ved at slå dem ihjel, der har et svært liv, for at skåne dem for mere af det. Sådan plejer vi ikke at gøre - hvorfor gøre det her? Et menneske har en iboende værdighed, som kræver vores respekt, omsorg og støtte - ikke vores dom. Hvem kan vide på sit medmenneskes vegne, at hans eller hendes liv ikke er værd at leve? Den beslutning har vi ganske enkelt ikke lov til at tage for hinanden - heller ikke for vore børn.

Læs en fars erfaring af virkeligheden: "Once I would have agreed with Dawkins. Then my daughter was born with Down's Syndrome. She has opened my eyes to so much", Independent/UK

17 maj 2014

Vælg dit barns køn

For mellem 10.500 og 45.000 kr. kan par på en dansk klinik på Cypern modtage behandling og selv vælge, om deres kommende barn skal være en dreng eller en pige. I Danmark er det ikke tilladt at sortere børn efter køn ved kunstig befrugtning, og arrangementet kritiseres kraftigt af både politikere og fagfolk, bl.a. Jordmoderforeningens formand, Lillian Bondo, der mener at det kan skade et barn at vide, at det er blevet valgt frem for et andet barn pga. sit køn.
Det er godt at se politikere og fagfolk, der ikke bare ser på et barn som et produkt, men som et lille levende væsen, der skal have lov til at kommer til verden, som den han eller hun er.
Men hvorfor kun beskytte de ufødte, der angribes på deres køn? Hvad med dem, der bare kommer på et forkert tidspunkt, dem, der ikke helt er råd til eller dem, der har den forkerte far? Kan det ikke også skade det fødte barn at vide, at det blev 'sparet', mens en bror eller søster blev aborteret, fordi familien havde problemer?
Kom på banen politikere og fagfolk - her er en sag, der er værd at kæmpe for: Ethvert barn skal have den samme chance i livet!