Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

23 december 2017

Barnet i krybben - og alle abortens fortrængte børn

Af Ketty Dahl, galleriejer, Vitasvej 5, 7790 Thyholm
Det er snart jul. Børnenes fest. Barnets fest. Derfor er det på sin plads at tale børnenes sag netop i december. Alle børns sag. Også de børn, der er på vej. De ufødte, de skrøbelige, de svage.
Forleden læste jeg følgende citat af overlæge og tidligere formand for etisk råd, Ole Hartling:” Vi har før set, hvordan en tragisk skæbne bliver selve argumentet for, at en principiel beslutning skal tages. Man fratages muligheden for at sige imod, for i lyset af den sørgelige fortælling kommer ethvert forsøg på at sætte spørgsmålet i et bredere perspektiv til at virke følelseskoldt”.

Hartling skrev dette i forbindelse med aktiv dødshjælp, men kunne lige så godt have skrevet det om abort. I Danmark hyldes kvindens frihed til at træffe valget om abort, man fokuserer udelukkende på kvindens sørgelige fortælling i forbindelse med en uønsket graviditet, og så kommer ethvert forsøg på at tale barnets sag til at virke følelseskoldt over for hende. Men at være pro-life handler ikke om at sparke til kvinder, der står i en graviditetskrise, for der er altid to ofre i forbindelse med en abort, både mor og barn, nej, at være pro-life handler i al sin enkelthed om, at man er imod at slå mennesker ihjel. Og selv meget unge fostre er mennesker. Derfor slår man ikke fostre ihjel. Så enkelt er det faktisk.

Argumentet, der bruges for abort, er: Abort er lovligt! Men dertil er der at sige: Apartheid var også lovligt, holocaust var lovlig, slaveriet var lovligt, og koloniseringen var lovlig, men det er ikke det samme, som det er retfærdigt eller rigtigt. At noget er lovligt handler om magt og ikke nødvendigvis om retfærdighed. Hvor er retfærdigheden for de 15.000 børn, der i 2017 har måttet ladet livet, fordi politikere, læger og kvinder stod med loven i hånden? Det er menneskebørn, vi taler om. Hvor er de ufødtes forsvarsadvokater i dette land?

2017 blev også året, hvor jordemødre gik imod et forslag om babyluger, hvor mødre, der havde født i anonymitet, kunne aflevere deres nyfødte. Selv om det ikke er den optimale måde at aflevere sit barn på, ville disse mødre via babylugerne have fået en mulighed for at give deres børn livet i stedet for at ty til abort. Mødrene havde også fået mulighed for indenfor et tidsrum at fortryde og hente deres barn igen. I Tyskland er mere end 500 børn blevet reddet vha. babyluger. Alligevel talte jordmoderforeningen imod. De, der skulle have forsvaret børnene.

Snart er det jul. Vi fejrer et barn. Guds søn født som menneske. Den Gud, der elsker børnene, også de ufødte, ja, som har skabt dem og har gode planer for dem, også dem, som andre ikke vil. Hvordan kan man blive ved med at forsvare den lov? Er det, fordi vi ikke vil se, hvad det er, der foregår, og fordi det er for uhyrligt at skulle forholde sig til at næsten en million danske børn er forsvundet på grund af abort i den tid, vi har haft fri abort i Danmark?

Mon ikke det er på tide at se på den lov igen og give børnene deres ret til livet tilbage! Lad det rumsterer i baghovedet, mens julens budskab om barnet i krybben lyder til os.