De seneste måneder har der raset en debat i USA om abort. Et tema i den politiske debat i USA, som er langt mere tungtvejende, end vi i almindelighed er klar over her til lands. Det er f.eks. meget bestemmende for manges stemme på Trump, trods deres almindelige utilpashed ved manden.
Og det er lige før, man forstår det, når man ser på, hvad der har sat debatten i gang i USA: Lovfæstet tilladelse til at tage livet af børn lige før fødslen i enkelte stater. Rent barnedrab.
Jeg sad og tænkte på det i morges, da jeg endnu engang bad en af de daglige bønner for det ufødte liv, som er udsendt af Retten til Liv for denne fastetid. 40 bønner, en til hver dag. Bønnerne giver så meget mening. F.eks. dagens bøn: ”Helligånd, du som overbeviser verden om synd. Guds modstandere har forført alt for mange mennesker til at se på abort som noget positivt. Men vil du lade denne løgn blive afsløret, gode Helligånd”.
”Lade denne løgn blive afsløret”… Man skulle tror, den afslørede sig selv ved en så ekstremistisk lovgivning som nu i USA. Det er ganske vist en forstyrrende faktor for mange, at Trump står som den politiske skytsengel for det ufødte liv. Kunne man bare fjerne ham i billedet, ville det være lettere at råbe med i koret mod drabet på næsten-fødte børn.
Men jeg er bange for, at det stikker betydeligt dybere end et for eller imod Trump.
Ole Hartling har lanceret begrebet ”eutanasi-mentalitet”, altså den mentalitet, der vil opstå i kølvandet af legitimeret aktiv dødshjælp. Sandheden er, at vi i snart et par generationer har haft aktiv dødshjælp, det postulerede ”medlidenhedsdrab” på tusinder og atter tusinder små fostre. Dét har langsomt skabt en anden form for ”eutanasi-mentalitet”.
Den norske journalist og forfatter Niels Christian Geelmuyden, medlem af det ateistiske Human-Etisk Forbund, har i et essay om abort skrevet om ”den skræmmende dynamik i abortlovens menneskesyn. Hvis man gives legal anledning til at aflive et lille menneske i et tidligt tidsrom af dets liv, hvorfor skal man så ikke kunne gøre, hvad man vil med dette menneske senere hen”.
Abortlovens skræmmende dynamik. Det er den, vi ser visse steder i USA nu, hvor grænsen for, hvornår fosteret hæves til fødselsgrænsen. Men for så vidt ser man den også mange andre steder, når eutanasi vinder mere og mere frem i lovgivningen. Også dét er med stor sandsynlighed en delvis frugt af abortlovens skræmmende dynamik.
Ligeså lidt som for eller imod Trump alene kan afgøre sagen, ligeså lidt kan man sætte sin lid til, at Trump kan ændre den dybereliggende, efterhånden fastgroede mentalitet. Vi er oppe imod meget stærke kræfter. Vi slipper næppe for at bede om højere magters hjælp.
Retten til Livs 40 dages fastebønner for det ufødte liv er inspireret af en Pro Life gruppe, som mødtes i 2004 i Texas. De følte sig totalt afmægtige i forhold til abortsituationen og kom frem til, at de ikke kunne gøre andet end at bede. De satte en 40 dages bønnekampagne i gang. Med årene spredte det sig ud over hele USA og nu også til 50 andre lande i verden.
I løbet af tre år med bønnekampagne kunne de i USA konstatere, at 15.000 kvinder fortrød beslutningen om abort, 15.000 liv reddet. 96 abortklinikker blev i samme periode lukket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar