Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

31 august 2013

Ufri abort - særligt for udsatte

I har slået mit barn ihjel, lad mig være i fred, skriver en ung hjerneskadet pige, der har været forsvundet næsten en måned fra det bosted hun er anbragt på. Beskeden, der er rettet til pigens mor blev slået op på Facebooksiden 'Efterlysninger'. Hun skriver bl.a.: .. jeg gav dig alt min tillid og stolede virkelig på da du sage du gerne ville hjælpe mig og barnet men du vende mig ryggen og gjor så jeg fik en abort selv om jeg var 3 månedere henne i slog min drøm ihjel mor!!

Uden at kende sagens detaljer kan man konstatere, at der her er tale om en af disse svage unge kvinder, som det etablerede samfund tvinger til abort, fordi man ikke bryder sig om, at de sætter børn i verden. Så hellere aflive de små. (Se også Kommunen presser svage gravide.)

Endnu engang får man demonstreret, at aborten aldrig kan være fri. For har man først vedtaget, at det er etisk acceptabelt at slå et ufødt barn ihjel - at barnet ikke har nogen selvstændig værdi, man som samfund føler sig forpligtet på, ja, så har man overladt det til moderen at 'bevise' at hendes barn er noget særligt og skal have lov til at være her og blive en del af samfundet.

Enhver kan se, at det er problematisk, når en 16-årig i forvejen belastet pige skal være mor. Der skal hjælp til - meget hjælp. Men løsningen er ikke drab. Ingen samfundsproblemer løses ved drab!

Den unge pige bag Facebook-opslaget var ikke i tvivl - hendes barn var noget særligt. Hun blev bare ikke hørt.

18 august 2013

Kære Astrid Kragh, afliv dog ikke de ufødte, hjælp dem!

Sundhedsminister Astrid Kragh pålægger nu regionerne, at de skal kunne tilbyde kaliumsprøjter ved sene provokerede aborter. (Kristeligt Dagblad 5.8.13)

Baggrunden er, at en stor del af de sent aborterede børn viser livstegn, når de bliver født - har hjertebanken, gisper efter vejret eller bevæger sig. Når der sprøjtes kalium ind i barnets hjerte, før fødslen sættes i gang, dør det, mens det er i livmoderen, og man sikrer sig, at forældre og personale ikke konfronteres direkte med barnets dødskamp. Denne praksis er allerede indført i Sverige, Storbritannien og Frankrig.

Man rystes over, hvor afslappet politikere og sundhedspersonale forholder sig til rollen som de ufødtes bødler. For hvad er værst - kaliumsprøjten eller den kritik, den får: 'at det er mere værdigt og omsorgsfuldt, at det lille barn dør på sin mors mave', som Edith Mark, medl. af Etisk Råd, udtrykker det til avisen.

Hvorfor ikke tage konsekvensen af den dybliggende afsky ethvert normalt fungerende menneske føler overfor drab på hjælpeløse små? Hvorfor ikke skabe et samfund, hvor der er rum og plads til alle børn uanset, hvad de måtte fejle, eller hvor uheldige deres omstændigheder end er.