Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

25 oktober 2016

Dansk tyrkisk folkedrab

Af Erik Dahl, Lektor, Bakkedraget 14, 6940 Lem St
Korsmarken 2013


Masser af danskere har i år rystet på hovedet af tyrkernes hidsige benægtelse af det armenske folkemord for 100 år siden. Der blev dræbt over en million armenier, og alligevel vender Tyrkiet sig vredt mod enhver, som nævner det. Tyrkerne har en voldsom uvilje mod at høre om det, selv om det for alle andre end tyrkerne er indlysende forkert, hvad der skete dengang.

Men måske skal vi danskere ikke ryste så meget på hovedet? Har vi ikke også vores eget hemmelige folkemord, som vi også har en voldsom ulyst til at tale om? Hvis nogle formaster sig til at anfægte vores folkemord, så gør det os voldsomt hidsige og vrede, når det bliver nævnt. Jeg tænker selvfølgelig på, at vi i Danmark hvert år tillader drabet på 16000 ufødte borgere. Det er blevet til langt mere end 750000 på 40 år. Prøv at mærke efter, hvordan du som læser lige nu bliver varm og hidsig over, at der nu igen er en, der nævner aborterne i Danmark. Vi tror, at vi kan tie det indlysende forkerte ihjel…

Men lige som tyrkernes folkedrab ikke går væk ved hårdnakket fornægtelse, sådan vil historien også om 75 eller 100 år dømmer os danskere, når engang blodrusen over de ufødte går op for os. Vi vil også få et alvorligt forklaringsproblem, når vores efterkommere – de som var heldige at få lov at leve – hovedrystende spørger: Hvordan kunne I tillade det? Hvordan kunne I tro, at et barn er moderens krop, når de f.eks. ikke engang deler blodtype? Hvorfor gjorde I ikke noget for de forsvarsløse?

Måske er det tid ikke at pege så meget ud ad mod tyrkerne, men først pege indad med en blodig pegefinger på vores eget folkedrab?

30 august 2016

Norsk læge fyret, for ikke at ville oplægge spiral

Praktiserende læge Katarzyna Jachimowicz, der stammer fra Polen men lever og arbejder i Norge, er blevet fyret, fordi hun har valgt at følge sin samvittighed. Jachimowicz ønsker ikke at medvirke, når hendes patienter vil have oplagt en spiral, da en spiral virker ved at forhinde det nye liv i at gro fast i livmoderen og kan derfor sidestilles med en tidlig abort.

Norsk læge afskediget for ikke at ville lægge spiral op
Opsigelsen fra Sauherad kommune kom efter at Helsetilsynet havde slået fast, at det strider imor forskriften for praktiserende læger, at nægte at sætte spiral op.

Jachimowicz har siden sin ansættelse i 2011 været åben om sin reservation overfor alle former for abort.
"Kommunen havde problemer med at skaffe læger, men de gjorde det til en stor sag, at jeg ikke vil oplægge spiral. Jeg har ikke haft nogen klager fra mine patienter", siger Jachimowicz til Vårt Land.

Vær med til at protestere over denne uhørte begrænsning i lægers samvittighedsfrihed. Vær med til at sætte vagt om læger, der ønsker at beskytte alt ufødt liv. Deltag i underskriftindsamling

Denne ret er oven i købet stadfæstet i en resolution i Europarådet 2010.






01 juni 2016

Mødre, der fortryder deres børn

Der findes mødre, der fortryder, at de fik børn. En israelsk sociolog har skrevet en bog om fænomenet og en omtale i Svenske Dagbladet har vakt voldsom debat. For hvad sker der lige?
Der gives i denne artikel fra KD mange bud på, hvad der  kan gøre moderskabet til så stor en skuffelse, at et barn kan fortrydes.

Men en indlysende sammenhæng glimrer ved sit fravær: Den fri abort som en bombe under moderskabet!

Kunne det tænkes, at friheden til at tage sit ufødte barns liv - som jo accepteres som en forudsætning for det moderne kvindeliv - kan have alvorlige konsekvenser for, hvordan man knytter sig til de børn, man så vælger at få?

Kunne det tænkes at det tilvalgte moderskab er alt for svært at leve op til? Kunne det tænkes, at selve eksistensen mister sit fundament, når man gives retten over et andet menneskes liv? Et menneske, som man af naturen er bestemt til at tage sig af?

Lad os dog se 'The Elephant in the Room'!

18 maj 2016

65 mio danske kroner til abort i verden

Dansk millionstøtte til fri abort i den tredje verden

Udenrigsminister Kristian Jensen bevilger i dag med tilstedeværelse af HKH Kronprinsesse Mary 65 millioner kroner til civilsamfundsfonden AmplifyChange. Fonden kæmper mod omskæring af piger og børneægteskaber, men har som topprioritet kampen for adgang til fri abort.


Fonden kalder adgang til fri abort et menneskerettighedsanliggende:
"Beyond the public health concerns, access to safe abortion care is a human rights issue. Without access to safe, legal, high quality services, women’s most basic human rights to life, security of the person, freedom from cruel and inhumane treatment and freedom from discrimination are violated."

Hvorfor vil ingen af vore politikere - eller vores sympatiske kronprinsesse - se i øjnene, at lige så meget, som den lille femårige pige har brug for at blive beskyttet imod bestialsk omskæring, lige så desperat har hendes lidt yngre ufødte søster brug for at blive beskyttet imod at blive revet i stykker i en abort. Illegale aborter bekæmpes ikke med legale aborter, men ved, at den gravide kvinde, der er i nød, får den hjælp, der kan sætte hende i stand til at tage vare på sig selv og sine børn.

Menneskerettighederne er blevet det pæne og blankpolerede politisk værktøj, der bruges til ny undertrykkelse

10 maj 2016

RED DEM BEGGE! Hjælp verdens kvinder, men pres dem ikke til abort!

16. - 19. maj bliver København, med Kronprinsesse Mary som protektor, vært for konferencen Women Deliver.
Konferencen har fokus på, hvordan FN’s udviklingsmål implementeres, så de kommer piger og kvinder i hele verden til gode. Der vil være særligt fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder SRHR (= fri abort) koblet med ligestilling, uddannelse og styrkelse af kvinders økonomiske position i samfundet.


Der er al mulig grund til at sætte fokus på de forhold kvinder lever under rundt om i verden. Der er brug for at beskytte kvinder mod vold og social og økonomisk undertrykkelse. Og meget godt gøres - også af danske aktører!

Men desværre er den hjælp, der tilbydes af Women Deliver og de magtfulde organisationer, der står bag (bl.a. Planned Parenthood og Marie Stopes - to af verdens største abortudbydere, samt en lang række FN-organer) tæt knyttet sammen med et ønske om, at verdens kvinder også skal 'sættes fri' til at skille sig af med deres ufødte børn, hvis disse står i vejen for en forbedring af deres situation.

Men ønsker den tredje verdens kvinder egentlig at løse deres problemer med abort? Hvorfor presse denne livsfornægtende kultur ned over mennesker, der blot ønsker at slippe for vold og tvang og længes efter adgang til sundhed, uddannelse og mulighed for at styre egen økonomi?

Lad os dog redde dem begge - både mor og barn!! Lad os kæmpe for kvinders ret til et godt liv uden at de skal betale for det med abort!

13 april 2016

Hjælp de barnløse, de ufødte og de, mødre, der ikke ønsker deres barn!

Af lærer Ketty Dahl, Vitasvej 5, 7790 Thyholm, medlem af Retten til Livs repræsentantskab

I øjeblikket verserer debatten om mangel på donoræg til kvinder, der er ufrivilligt barnløse. Det er i sig selv en ulykkelig situation ikke at kunne få børn, når man gerne vil. Hvis flere skal donere æg, kræver det ifølge læger og politikere bl.a. større godtgørelse til de kvinder, som donerer.

Løsningen ligger lige for
Socialdemokratiet efterlyser, at Sundhedsstyrelsen gør noget nu, så flere donerer æg. Men de overser en løsning, der faktisk ligger lige for: Når der hvert år aborteres over 15.000 børn, kunne man så ikke i stedet giver en godtgørelse til de kvinder, der ikke vil have deres barn, lade dem føde det, og så lade de mange barnløse adoptere? Det drejer sig om mere end 15.000 børn, der allerede er undfanget og ved at udvikler sig, ikke til mennesker, men som mennesker, altså lige indtil de bliver fjernet ved abort. Hvorfor ikke hjælpe tre steder i stedet for et: hjælpe de barnløse, hjælpe de ufødte, der ellers mister livet, og hjælpe de mødre, som ikke ønsker at beholde barnet.

Hjælp tre parter i stedet for kun en
Hvis de sidstnævnte fik en ordentlig kompensation, ville de måske godt gennemføre graviditeten og lade deres barn leve. Kvinder i en krisegraviditet ville ikke senere få psykiske problemer på grund af aborten, og selv om det også kan være svært at give sit barn væk, ville de finde trøst i, at de gav barnet livet og gav det til forældre, der vil elske det.
De barnløse ville ikke skulle gennem omfattende og belastende behandlinger med donoræg, som måske ikke engang lykkes. Desuden ville man kunne spare dyre behandlinger for at tage donoræg ud af donorerne.
Og for børnenes vedkommende, som ellers ville være endt som en abort, hvis de kunne få lov at leve i stedet for at ende i en skraldespand, ville det så ikke være at foretrække? Jeg har aldrig mødt nogen, der hellere ville have været en abort. Disse børn ville nu kunne få et liv hos forældre, der brændende ønsker sig et barn. Forældre, som ofte har opgivet adoptionstanken, fordi det er blevet så forfærdeligt svært at adoptere. Mht. adoption af danske spædbørn er det nærmest en umulighed. Så hjælp dog på tre fronter i stedet for en og red liv samtidig.

30 marts 2016

Tvillingeaborter udstiller barbariet


Professor i gynækologi Hans Jakob Ingerslev vil i følge et interview i Politiken give den gravide, der venter tvillinger, ret til at abortere det ene foster.

Forslaget får det til at vende sig i en. Man ser for sig et par tvillinger viklet sammen i tryg tosomhed i livmoderen, uvidende om den kolde kanyle, der sniger sig ind i mørket. Så tømmer kanylen sig i det ene lille hjerte og tvillingen falder slapt sammen og holder op med at reagere på den andens berøring. Et halv år senere fødes en lille pige sammen med en visnet udgave af sin søster.

Det er det rene barbari!

Forslaget er ikke desto mindre drevet af betontung logik. For hvis man må tage livet af det barn, der ligger alene i maven, hvorfor må man så ikke tage livet af det barn, der ligger ved siden af et andet?
Hvis kvinden, som professoren udtrykker det "er forfærdelig bekymret i forhold til sin sociale eller familiære situation", så skal hun da have samme adgang til at fortryde, som alle andre i samme situation har?

Nej, lad os bruge forslaget til at indse, at vi skal beskytte vore små - ikke slå dem ihjel! Lad os vende logikken om. Lad os begynde at løse sociale og familiemæssige problemer med hjælp og støtte - og ikke med vold.
En tvillingemor kan med hjælp og støtte fra os andre klare begge sine børn. Hun skal ikke have sit barns liv på samvittigheden, bare fordi det hele ser skræmmende ud, og kommunen skal spare penge.
Lad os beskytte vore små medborgere - både tvillingerne og dem, der kommer en ad gangen.


03 marts 2016

Abort er ikke en menneskeret

Kære Amnesty International

Det er med forundring at jeg læser om jeres mediekonkurrence, som er beskrevet på mediekonkurrence.amnesty.dk.

Nu har jeg ikke nærlæst jeres site, så måske er min vurdering forkert, men i det som jeg har læst, så virker det som om, at I tager det som en selvfølge at retten til abort er en menneskeret. Man skulle forvente det modsatte af en organisation, der vil kæmpe for menneskers rettigheder. For hvad med det ufødte barns ret til at leve? Det er jo videnskabeligt påvist, at et menneskeliv begynder ved undfangelsen, og at det er det samme selvstændige individ, der vokser sig større indtil det kan fødes i en alder af cirka 40 uger.

Hvordan kan I så ensidigt fokusere på de voksnes rettigheder, men se helt bort fra den ret til at leve som et ufødt barn også har?

Der burde i det mindste være en henvisning til, at der er andre måder at anskue abort-problematikken på end at slå problemet ihjel.

Med venlig hilsen

Brian Christensen
Landssekretær i Evangelisk Luthersk Netværk (ELN), præst i Lemvig Bykirke og medlem af Retten til Livs repræsentantskab


17 februar 2016

Juridisk abort til mænd - udstiller fri abort som ansvarsflugt


De stakkels mænd
Debatten om ’juridisk abort’ til mænd fylder spalterne i disse dage. Skal en mand have ret til at slippe for ansvaret for sit ufødte barn? Hvis barnet nu er blevet til ved et uheld? Hvis han føler, at han er blevet forført? Hvis han mener, at det vil ødelægge hans livsmuligheder? Eller hvis han bare slet ikke ønsker barnet?

Forkælet adfærd
Langt de fleste er heldigvis enige om, at en så forkælet adfærd ikke kan accepteres i et retssamfund. En mand må tage ansvar for sine handlinger, både for kvindens skyld, så hun ikke lades i stikken med et barn, hun ikke kan få over sit hjerte at tage livet af, selvom hun får det tilbudt og for barnets skyld, idet ethvert menneske har brug for at kende sit ophav. Men i virkeligheden også for hans egen skyld. Faderfølelserne for et barn kan dukke op på de særeste tidspunkter.

Der mangler noget
Men der mangler noget i forargelsen over mænds forkælede ønske om juridisk abort. Der mangler et sundt opgør med den fri abort, der giver kvinden ret til at udfolde nøjagtig samme adfærd. Hvem forlanger af kvinden, at hun tager ansvar for sine handlinger? Hvem forsvarer det barn, der ved en abort ikke bare mister en far, men selve livet? Hvem forsvarer den far, der ønsker at tage sig af det barn, som hans kvinde ikke vil have og får 'fjernet'?
Fri abort har bragt kynisme og ansvarsfrihed ind i kærlighedslivet. Nu vil mænd have en bid af kagen.

Tag ansvar
Lad os vende bøtten og i stedet stille det helt naturlige og indlysende krav til både mænd og kvinder, at den enkelte må tage ansvar for sine handlinger og beskytte det liv, man har været med til at sætte i verden.

09 februar 2016

Salg af aborterede fostre i smådele ryster stadig amerikanerne

Hilsen fra USA: Hundrede tusinde var på gaden for at forsvare de ufødte.

Af Leonard O Goenaga, Ph.D. in Theological Studies, Southeastern Baptist Theological Seminary, 
Wake Forest, NC.

While Denmark finds its cold weather coming to a thaw, hundreds of thousands of pro-lifers have descended upon the United State’s capital and are preparing to brave an impending blizzard. Despite a historic snowstorm, these pro-lifers are adamant that—rain or shine—their annual March for Life goes on.

Currently, Planned Parenthood—the largest abortion provider in the States—receives nearly half-a-billion dollars in tax-paid government funding. While this is enough motivation for their march, a series of undercover videos have recently exposed their practice of selling baby parts.
You may have heard about the undercover Planned Parenthood (PP) videos released by a 3-year-long investigative journalism study conducted by The Center for Medical Progress. In these videos, activist actors take the role of fetal tissue and organ buyers, and engage in a number of horrifying conversations with Planned Parenthood executives and leaders.
Throughout the videos, Planned Parenthood personnel haggle over the line-item “compensation” prices of intact baby parts, explain the methods they use to discuss intentionally altering abortive procedures to use “less crunchy” techniques that result in intact body parts, and even admit to utilizing legal and communication strategies to “not get caught.”

The list stretches across Planned Parenthood’s hierarchy: they include everything from their Senior Director of Medical Services, to the President of PPFA’s Medical Directors, to Directors of Research, to individual clinic directors.
In short, the videos are worse than you could possibly imagine. Seriously. No summary can match the absolute horror of seeing the conversations and images they capture. Here’s one of the many examples from the videos that make them so morally repulsive (and there are so many to pick from!).
Picture the buyer, the PP clinic’s doctor, and her assistant standing over a petri dish. The PP personnel are casually prodding through a pink mass of the clearly recognizable organs of an 11-week old fetus. The buyer is intentionally trying to get PP to sell him specific parts based on value (selling fetal organs for profit is illegal in the U.S., as is partial birth abortion).

Here are some samples of their exchange:
*Crack*
Buyer: “Was that crack, the little bits of the skull?”
PP Asst.: “Mhm”
PP Asst.: “I just want to see one leg. Here’s a foot.”
PP Dr.: “It’s a baby.”
Buyer: “Is this the heart?”
PP Asst.: “I think so, here’s the heart.”
PP Dr.: “Everyone’s trying to get in on it.”
PP Asst.: I think my fingers will smush it if I try to get it out.” [laughter]
***
PP Asst.: [laughs] Five stars!
PP Dr.: “So do people want brain? What do they do with brain?”
Buyer: “Yeah, so brain, what you can do is – “
PP Dr.: “Do people do stuff with eyeballs?”
Buyer: “Oh yeah”
***
PP Dr.: “Here’s a stomach, heart, kidney, adrenal. I don’t know what else is in there, tiny.”
PP Asst.: “I don’t see the legs, do you see the legs?”
PP Asst.: [jokingly] “And another boy!”

The irony is tragic. Even as they prod through the “war torn” remains of a child, they can casually describe him as what he is: a “baby” and a “boy.” The moral outrage is lost on them, and this reality is as tragic as their haggling over baby parts.

If you were to watch the videos, you would understand why pro-lifers are willing to brave blizzards in their march to end this barbarism.

Find optagelserne her: Center for Medical Progress

18 januar 2016

Truede børn med og uden Downs

Af lærer Ketty Dahl, Vitasvej 5, 7790 Thyholm
(Medlem af repræsentantskabet for Retten til Liv)

Tak til Carolina Magdalene Maier, sundhedsordfører for Alternativet, for i Kristeligt Dagblad at opfordre til, at politikerne kommer på banen nu og tager den ømtålelige debat om, at vi er godt i gang med at udrydde mennesker med Downs i Danmark. Nogen mener, at det at have Downs, gør, at man ikke er lige så berettiget til livet som andre, skønt man sagtens kan få et godt liv med Downs. Andre mener, at vi kan undvære disse børn, fordi de er for besværlige og omkostningstunge for samfundet.

Dejligt, at Carolina Maier tør åbne op for debatten, selv om det virker underligt naturstridigt, at det overhovedet er nødvendigt med en debat om andre menneskers ret til at leve. Man fornemmer dog i hendes indlæg, at hun et eller andet sted har hjerte for disse børn, men hun nærmer sig hermed en betændt kerne, hvis omfang, hun næppe har gjort sig klart. Hun nævner mange af de betænkelige faktorer ved, at børn med Downs så selvfølgeligt bliver fjernet, at vi er tæt på en 100 % udryddelse.

Men hun nærmer sig også kun. For samtidig med, at hun kan se alle betænkelighederne, så udtrykker hun også stor respekt og forståelse for den familie, der beslutter, som hun så pænt formulerer det: ” at fravælge” et barn med Downs. Her hopper kæden af. Man kan have stor og oprigtig forståelse for den sorg og smerte, det er at vente et handicappet barn, - det var ikke det, man lige drømte om, - men dertil at udtrykke forståelse og ligefrem respekt for, at man så slår barnet ihjel, ja, det er faktisk en om end besnærende, men uhyggelig bane at tage. En uhyggelig bane som flertallet af politikere har taget.

Problematikken er en betændt byld, fordi politikerne med loven om fri abort malede sig selv op i et hjørne. De har accepteret, at man kan” fravælge” sit ufødte barn, og de bruger bevidst og omhyggeligt ord som ”foster” i stedet for ”barn”, ord som ”at fravælge”  i stedet for at slå ihjel. For politikere med en samvittighed går vel ikke ind for at slå levedygtige børn ihjel?!  Nej, man ”fravælger” dem bare. Set fra barnets synspunkt er resultatet det samme uanset hvilke ord, de bruger: nemlig døden. Der blev ingen højtlæsning af Pippi Langstrømpe, spisen jordbæris eller hoppen i vandpytter for de børn, som blev fravalgt.

Sagen er, at ingen rigtig ønsker at forholde sig til problemet omkring udryddelsen af de mange skønne børn med Downs, for så er man også nødt til at forholde sig til den realitet, at vi i det hele taget slår børn ihjel ved abort, også fuldstændig raske børn, der bare ikke er ønsket lige nu. Børn, der ikke passer ind i fremtidsplaner eller budget. Kvindens ret til at” vælge livet fra” for sit barn, er nærmest blevet en ukrænkelig menneskeret, uden at politikerne fortrækker en mine. For åbner de op for debatten, må de erkende, at der de sidste godt 40 år er blevet slået knap en million børn ihjel på abortens alter, - langt størstedelen fejlede absolut intet, de var bare blevet til på det ”forkerte” tidspunkt. Det er en al for pinagtig erkendelse, og derfor vælger flertallet af politikere også at undlade at komme i nærheden af emnet. Men tavshed og manglende erkendelse ændrer ikke på virkeligheden.

Derfor kære Carolina Maier, godt forsøgt og tak, at du trods alt forsøger, men du og dine kollegaer tør næppe gå hele vejen i denne debat og virkelig forholde jer til den fri abort uhyggelige realiteter. Og du får desværre næppe held af at gøre noget for de truede ufødte børn med Downs, som man ellers fornemmer, du har en oprigtig godhed for, for så vil du også være nødt til at forholde dig til selve den betændte og groteske kerne, at vi i Danmark hver eneste dag året rundt slår 40 fuldstændigt raske og levedygtige børn ihjel. Børn, der som du så rigtigt nævner: også kunne være kommet til at tale, lege, synge danse, elske, arbejde lige som alle os andre.