Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

01 oktober 2018

25 år i stædig kamp for de svageste i samfundet

Af Ketty Dahl, medlem af bestyrelsen for Retten til Liv


Det er godt, at vi blev født, før aborten den blev fri! Sådan skrev Kim Larsen i sin fantastiske sang, om dem, der så nemt ville kunne være blevet fjernet fra det gode selskab, fordi de af en eller anden grund falder udenfor.

I dag er det 25 år siden, bevægelsen Retten til Liv blev stiftet af præsten Orla Villekjær, der modigt trodsede tidsånden og hævdede, at alle børn har ret til et liv, at menneskelivet bør være ukrænkeligt, og at alle mennesker har uendelig værdi og er uerstattelige.

Det burde være en indlysende sandhed, men de sidste 25 år er hundredtusindvis af børn døde ved abort, og knap en million børn blevet fjernet i de mere end 40 år, den frie abort har eksisteret i Danmark.

Men Retten til Liv er ikke død. Retten til Liv kæmper ufortrødent videre med håbet som drivkraft. Håbet om en bedre verden, hvor mødre ikke træffer det valg at tage livet af deres børn, fordi de ikke kan overskue at få dem. Håbet om en verden, hvor læger, sygeplejersker og politikere tager deres ansvar på sig og beskytter de svageste af de svageste: de ufødte, som ikke selv har en stemme. Håbet om en verden, hvor man tager sig af kvinder i en krisegraviditet, så de bliver favnet, hjulpet og beskyttet på en sådan måde, at både de og deres børn kan få et godt liv. Håbet om en verden, hvor kærligheden ikke er blevet kold.

Ingen bør slås ihjel, fordi de er ubelejligede. Svaret på en krisegraviditet er at eliminere krisen, ikke barnet! At sige, at fri abort handler om det frie valg, er en løgn, for børn vælger ikke at dø. Abort er en handling, man ikke bryder sig om at vise billeder af, for hvis folk indså, hvad der sker ved en abort, ville det ødelægge deres forestilling om, at abort kan være et civiliseret svar på, hvad vi gør ved ufødte børn.

Retten til Liv kæmper ufortrødent videre for dem, der ingen stemme har. Hvorfor? Fordi vi har en stemme! Vi blev født! Vi ønsker retfærdighed, kærlighed og håbet tilbage for alle mennesker, og man kan ikke forholde sig tavs, når man ved, hvad der foregår.

20 april 2018

Abort som prævention

Af Kerstin Hoffmann, kommunikationssekretær

En af landets førende gynækologer forsvarer i Kristeligt Dagblad abort som prævention. Modne kvinder skal helst undgå hormonel prævention pga. risiko for blodpropper og brystkræft, og derfor opfordres de til i stedet at bruge de mindre sikre naturmetoder og få foretaget en abort ved metodesvigt.
Opfordringen kommer som reaktion på nye tal, der viser, at 18% af de kvinder, der i 2016 fik en abort, havde prøvet det mindst to gange før. Tal, som helt naturligt åbner debatten om, hvorvidt abort af nogle kvinder bruges som prævention.
Hvorfor undgå abort for enhver pris, spørges der, hvis det kan forhindre, at kvinder får blodpropper og brystkræft? Og det er et uhyggelig logisk spørgsmål i et samfund, der ved lov har fastsat, at det liv, der vokser i kvinden, ikke har krav på beskyttelse. Hvorfor gøre sig umage for at undgå abort? Hvorfor have problemer med, at kvinder bruger abort som prævention? Hvorfor bekymre sig for, om aborttallet går op eller ned?

Fordi den ufødte er et medmenneske.

Vi er alle lige i dette at være en del af den menneskelige familie – uanset, hvad vi kan, hvor udvoksede vi er, eller hvem vi er afhængige af. Vuggestuebarnet er lige så meget menneske, som den voksne; den hjemløse er lige så meget menneske som statsministeren; og den multihandicappede er lige så meget menneske som elitesportsmanden. Selvfølgelig er der forskel på det tidlige foster og det fuldt udviklede menneske, men ingen af disse forskelle kan bruges til at lukke det tidlige foster ude fra den menneskelige familie. Den ufødte er ikke et potentielt menneske, men et menneske med potentiale.
Det, der vokser inde i maven, er et medmenneske, som du og jeg! Derfor er det ikke nok at forhindre, at abort bruges som prævention eller at sænke aborttallet til det halve. Vi har et ansvar som enkeltpersoner og som samfund. Hver eneste abort er én for meget, og hver eneste graviditet er en opgave, vi som samfund må tage alvorligt!

18 april 2018

Mangfoldighed!

Af Lisbeth Rask Nielsen, Horsevænget 13, 4800 Nykøbing F. 

3.april var der i Kristeligt  Dagblad en meget fin artikel om verdens natur, der i disse år bliver mindre og mindre mangfoldig. Og det bekymrer med god ret forskere, men vel også alle os andre. Derfor nyder Verdensnaturfonden og adskillige Naturfredningsforeninger stor folkelig opbakning og gør en uvurderlig indsats til gavn for naturen. Vi forstår alle sammen instinktivt, at naturens mangfoldighed er til stor glæde, selv om de enkelte arters nytteværdi ikke er åbenlys.

Helt helt anderledes står det til, når vi taler om os selv som mennesker. Her er der inden for de sidste 4 årtier sket en voldsom ensretning. Med den frie aborts indførelse og den stadig mere avancerede biogenetiske udvikling, bliver der sorterer og fravalgt som aldrig før. Vi skal helst være ens og uden sygdomme og defekter - også selv om det er sygdomme, der først viser sig langt henne i livet, tilbydes der screening for. Vi skal også helst være inden for normen når det gælder højde og vægt og udseende korrigeres som aldrig før. For livet må ikke være svært eller vanskeligt eller udfordrende for hverken den enkelte familie eller for samfundsøkonomien. Og selv om du hverken har arvelige sygdomme, åbenbare handicaps og har det rette køn, så er du ingenlunde sikret at du får lov til at blive født. For du kan komme på et ubelejligt tidspunkt i forhold til økonomi,uddannelse, karriere, forældres alder m.m .

Hvorfor er vi så bange for dem, der stikker ud ? Hvorfor tør vi ikke tage livtag med det svære i livet? Hvorfor tør vi ikke konfrontere os selv med den enorme livskraft, der er i den menneskelige natur, som slår igennem hos mennesker med endog meget svære handicaps?

Tænk hvis vi kunne møde de livsglade mennesker med Downs Syndrom eller handicappede med meget livsglæde i vores hverdag. Tænk om vi turde lade os udfordre på normer, værdier og livssyn. Er det ikke et djævelsk blændværk, at hvis vi bare skiller os af med det uønskede - bare jeg træner livet af mig i et fitnesscenter - bare jeg får lidt kosmetiske operationer - bare jeg tjener lidt flere penge - så kommer lykken ?  Livet er mangfoldigt - også det menneskelige - lad os tage det på os og komme igang med at leve.